Vi ved næsten alt om dæk
1963. Det var året, hvor Vulkan Dæk A/S blev grundlagt. Lige siden har vi været en sund familieejet virksomhed med speciale i at producere regummierede dæk af den bedste kvalitet.
Vores ambition er at være nemme at handle med. Hos os er et ord er et ord, vi tilpasser os så vidt muligt vores kunders ønsker. Vi svarer dig hurtigt, leverer hurtigt, ligesom vores produktkvalitet er optimal. Vores dæk har et højt kilometertal, lav rullemodstand og en minimal risiko for nedbrud. Alt sammen er det med til at sikre vognmanden den bedst mulige totaløkonomi.
Vores kunder tæller førende dækcentre og vognmænd i både Danmark og Norden, og siden 1975 har vi haft et strategisk og eksklusivt samarbejde med italienske Marangoni, der står bag det unikke RingTread System og er en af verdens mest anerkendte leverandører af råvarer og maskiner til slidbaneproduktion.
Vore kontinuerlige investeringer i både medarbejdere og teknologi gør os til en af dækbranchens førende virksomheder.
Vi har nogle af markedets mest erfarne vulkanisører, der alle arbejder omhyggeligt med at forny brugte dæk ved at genbruge karkassen og erstatte dækkets slidte bane med en ny. Alle mestrer de dette stolte håndværk, forfinet fra generation til -generation.
Vi er meget stolte af vores 50-årige historie, og vi glæder os til også fremover at tilbyde kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser.
Henrik Nielsen
Direktør Vulkan
Vulkans tidslinje
1963
Etableres i Jernbanegade i Randers af Egon Nielsen
1966
Flytter til Hvedevej 28 i Randers
1975
Aftale om at repræsentere italienske Marangoni og deres RingTread System i Danmark
1994
Henrik Nielsen overtager roret fra sin far og bliver administrerende direktør
1999
Dækcentret sælges fra, Vulkan har nu fuldt fokus på regummiering af dæk til transportbranchen
2000
Henriks hustru Pernille Wardinghus overtager bogholderi og administration fra Henriks mor
2004 & 2005
Naboejendommen på Hvedevej overtages, der bygges til og om
2013
50 års jubilæum fejres i nye produktionslokaler
2015
Massiv investering i moderne, højteknologisk produktionsudstyr
2016
Michael Nielsen, tredje generation, begynder i administrationen
2020
Produktionen udvides – og vi får en lastbil og en chauffør mere.
2020
Michelin vælger Vulkan til, under private label, at producere regummierede Recamic-kvalitetsdæk.
2022
Bygger nyt domicil i Sdr. Borup, i det sydlige Randers, med noget, der ligner en fordobling af vores nuværende lokaler.
VI GIVER DET BEDSTE AF OS SELV TIL HINANDEN
Manden i spidsen for Vulkan er Henrik Nielsen, der er 2. generation af ejere i familievirksomheden. Han har arbejdet hos Vulkan, siden han som 15 årig startede som arbejdsdreng. Sammen med sin hustru Pernille driver han fortsat virksomheden efter de værdier, som faren Egon Nielsen stod for, og det er værdier, der dybest set handler om, at vi skal behandle andre, som vi gerne selv vil behandles.
Det er med stolthed, at kunne fortælle at 3. generation, Michael Wardinghus Nielsen, pr. 1 juni 2021 køber sig ind i Vulkan Dæk, som et led i et generationsskifte. Michael har siden 1. juni 2016 været ansat hos Vulkan Dæk, og har ansvaret for internt salg, samt logistik og produktion.
Sådan er det også med Vulkans forhold til kunderne. Uanset hvem du møder hos Vulkan, oplever du, at de gør alt, hvad de kan, for at give dig god og venlig service.
Ligesom de fleste medarbejdere har været hos Vulkan i mange år, rækker mange kundeforhold rigtig langt tilbage. Det er vi hos Vulkan både glade for og stolte af.
”I 25 år har vi været kunde hos Vulkan Dæk, og det fungerer perfekt”.
Ovethi’s adm. direktør